KONstruct har udviklet mere end 100.000 m² boliger – og flere er på vej
Vi investerer i udviklingsprojekter i nøje udvalgte områder af Danmark, hvor der er et gunstigt forhold mellem på den ene side, det forventede afkast og på den anden side den risiko, der er forbundet med investeringen. Områderne er udvalgt på baggrund af bl.a. bagvedliggende statistisk, historisk og fremskrevet data, der understøtter sandsynlighed for positiv befolkningstilvækst.
Vi har omfattende erfaring med den fulde værdikæde i ejendomsudvikling med fokus på køb, koncepter, udvikling, finansiering, kontrahering, styring og finansiering. Vores værdikæde supplerer vi med anerkendte og stærke samarbejdspartnere indenfor design, entreprise, bæredygtighed og udlejning. Selve byggeopgaven udbydes i en struktureret proces til anerkendte og kompetente totalentreprenører, der kan sikre videreførelse af vores ordentlighed på byggepladsen og levere et færdigt kvalitetsbyggeri til tiden og til den aftalte økonomi. Vores ejendomme udvikles generelt med videresalg for øje, og det er således målsætningen, at en ejendom skal afhændes senest tre år efter anskaffelsen.