Den eksisterende og den nye ejendom er forbundet af en grøn have og med adgang til flere fælles tagterrasser med orangeri og træningsfaciliteter. På en urban beliggenhed har ambitionen været at skabe mere luft og bynatur i attraktive fællesarealer.
SIDE by SIDE giver et dynamisk og varieret udtryk med skiftede antal etager og forskellige tagformer. De anvendte lyse teglsten er opmuret i varierende forbandt og mønstre og skaber tekstur, der hvor facaderne møder beboerne.