Det er vores forståelse af god og blivende arkitektur med høj værdi.
At skabe en arkitektur, der forholder sig aktivt til sine omgivelser med Tage Hansens Hus, der genfortolker den markante Portbygnings facadetemaer: Base,
torso, tag samt den bevidste leg med murværksornamenter og mønstrer.
I det rød-brune murværk er der arbejdet med mønstre, tilbagerykninger, runde hjørner og gule bånd, der giver murværket en høj detaljering, særligt der hvor facaderne rammer stueetagen med indgange og omkring de private arealer på alle etager.
I forslaget har vi arbejdet med fællesskaber i flere skalaer; byen (Aarhus), bebyggelse (Amtssygehus-grunden) og bygning (boligerne) og 4 typer af fællesskaber:
- Det spontane fællesskab (kantzone).
- Det planlagte fællesskab (mødested).
- Det inviterede fællesskab (infrastruktur).
- Det opbyggende fællesskab (inddragelse).
Bæredygtighed er en central ambition i forslaget. Når bæredygtighed indtænkes fra starten af et projekt, kan man både øge hensynet til menneskers trivsel i bygningerne, styrke økonomien og mindske byggeriernes miljøbelastning.